Nye indlæg

Kategorier

En blog om virksomhedskommunikation,
sprognørderi og ting jeg undrer mig over. 



Mødet med Fru Skjern

21-08-2013 11:56
Sommer er skønt! Ikke mindst når man kan flytte kontoret ud under en parasol (Words sort-hvide bogstaver kan fint ses på skærmen), eller man kan flytte dagens sidste arbejdstimer til efter solnedgang. Men det er også en periode, hvor industriferien sætter aktivitsniveauet på vågeblus. Så jeg blev glad, da jeg modtog en opringning fra Louise Byg Kongsholm fra Pej Gruppen, der skulle bruge skriveassistance til sommerens magasiner.
 
Ad den vej fik jeg fornøjelsen af at skrive en række artikler til tre numre af magasinet TØJ. Jeg har tidligere skrevet for både Vero Moda, Only, Vila, Jack & Jones, Bertoni og Claire, og det var sjovt at dykke ned i modens univers igen.
Det gav mig én af årets mest interessante oplevelser – nemlig mødet med Ilse Jacobsen, der i hjembyen Hornbæk ofte omtaltes som Fru Skjern. Hun kunne i juni fejre sit 20 års jubilæum, og PEJ Gruppen ville i den anledning bringe et portræt af den kendte iværksætter.

Ilse Jacobsen viste sig (måske ikke så overraskende) af være en af de mest karismatiske personligheder, jeg har mødt, og min sympati blev ikke mindre af, at hun tog min pinlige entre i stiv arm. Min taxachauffør (som var mindst 105 år og kørte derefter) afslørede først efter afkørslen til motorvejen, at han ikke kendte vejen og i øvrigt ikke havde signal på sin GPS – så jeg kom 20 minutter for sent til audiensen. Fru Jacobsen fortrak imidlertid ikke en mine, var 100% til stede og gav sig god tid til at fortælle sin farverige historie – og den kan du læse her

Kategori: Nyt fra Swung

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:

    Dorte Burhøi | CVR: 32795021  | Tlf.: 40964426 | dorte@swung.dk